»Du er praktisk anlagt, ikk', Casper?«, spørger Jytte min medkursist og sidemand. Og fortsætter så selv:

»Det er så tydeligt! SÅ TYDELIGT! Jeg kunne se det med det samme! Du kan ikke sidde stille, vel? Det skal bare ske noget. Hele tiden! Sådan noget med at sidde ned og lave skolearbejde, det ikke lige noget for dig. Sådan noget matematik og regning, det har du slet ikke tålmodighed til, vel? Aaaamen, er det ikk' ræddi, Casper?!«, siger Jytte til min sidemand, der tydeligvis er lamslået over i den grad at blive gennemskuet.

»Du skal ud og røre ved ting og bruge dine hænder, ikk', Casper? Ud og have fat i noget, ikk'?. Altså, hvis jeg skulle sige noget, som jeg kan mærke slet ikke er dig - noget du slet, slet ikke skal - så er det sådan noget med økonomi, ikk'? Og regnskab, ikk'? Alle de tal, ikk'? Aaaaamen, I andre kan også godt se det, ikk'? Det kan du simpelthen ikke, vel Casper?«

»Jeg er finansøkonom.«

»Brug jeres intuition, ikke? Det er meget vigtigt. Vidste I, at hjernen kun kan gemme 15 bytes? I ved godt, at man måler sådan noget i det, der hedder bytes, ikke? Der er 15 bytes i hjernen. Men der er 15 mio. bytes i intuitionen og i hjertet.«

If that guy wrote a book, I'd probably buy it.